Eurotester MI 3125

Overgangsmodstand til jord

Overgangsmodstanden til jord måles for at kontrollere, om jordelektroden er funktionel. Målingen bruges til at vurdere, om jordforbindelsen er tilstrækkelig i forhold til den beskyttelse, installationen er udført med.

Hvorfor skal der måles overgangsmodstand til jord?

Du skal måle overgangsmodstanden til jord, fordi det er din sikkerhed for, at jordelektroden rent faktisk er funktionel.

Hvor stor overgangsmodstanden må være, afhænger af installationens beskyttelse.

Har du for eksempel en 30 mA RCD, skal du sikre dig, at overgangsmodstanden ikke overstiger 1666,67 ohm.

Er det derimod en 300 mA RCD, må overgangsmodstanden ikke overstige 166,67 ohm.

Beregning af maksimal overgangsmodstand

Du kan indtaste værdierne i Eurotesteren, så den beregner den maksimale overgangsmodstand. Alternativt kan den beregnes sådan:

Formel:

RA ≤ Ub / IΔn

Forklaring:

RA = Den samlede overgangsmodstand til jord, fra hovedjordklemme til jord
Ub = Maksimalt tilladte berøringsspænding, som i dag er 50 V
IΔn = RCD’ens mærkeudløsestrøm angivet i ampere

Eksempel:

50 V / 0,03 A = 1666,67 ohm

Sådan måles overgangsmodstand til jord

Se videoen her for en gennemgang af, hvordan du måler overgangsmodstanden til jord med Eurotester MI 3125.

Tilslutning ved måling

Eksempel på tilslutning ved måling af overgangsmodstand til jord.

Øvrige sider under Eurotester MI 3125