PDS-installationer

Her finder du vejledning om PDS-installationer og Power over Ethernet, også kaldet PoE. Siden forklarer, hvorfor belastning, varmeudvikling, føringsveje og afstand til 230/400 V-installationer skal vurderes, når der arbejdes med datainstallationer.

Hvorfor kræver PDS-installationer særlig opmærksomhed?

Der findes løsninger med PoE, Power over Ethernet, som bliver mere og mere udbredt. Det betyder, at der sendes strøm ud på datainstallationen, så den kan forsyne forskellige komponenter med strøm.

Det kan f.eks. være:

  • Access points
  • Overvågningskameraer

I dag er det muligt at nærme sig en effekt på omkring 100 W over disse installationer.

Når PDS-installationer kan belastes mere, end vi tidligere har været vant til, skal der også tages hensyn til varmeudvikling. Det gælder på samme måde, som vi kender det fra almindelige 230/400 V-installationer.

Afstand til 230/400 V-installationer

Hvor stor respektafstanden til 230/400 V-installationen skal være, afhænger af flere faktorer:

  • Den valgte type PDS-kabel, da Cat 5e kræver mere afstand end Cat 6
  • Type af føringsvej
  • Antal strømkredse, altså hvor mange 230/400 V-kabler der er
  • Hvor stor en strøm der kan løbe i strømkredsene

Der er derfor flere hensyn at tage. Der findes ikke én fast regel, da vurderingen afhænger af den konkrete installation.

Kabellængde, PoE og omgivelsestemperatur

Tidligere har der været en tommelfingerregel om, at et PDS-kabel maksimalt måtte være 90 meter inkl. patchkabler i begge ender.

Denne regel kan ikke bruges alene længere, da den maksimale længde afhænger af blandt andet føringsveje, PoE, kabeltype og omgivelsestemperatur.

Længden kan beregnes med værktøjer fra f.eks. Actassi og Commscope.

Certificerede netværksinstallationer

Hvis du skal udføre en certificeret netværksinstallation, er det vigtigt, at producentens anvisninger følges.

Det er også vigtigt, at de udførende, eller relevante personer blandt de udførende, har modtaget den nødvendige uddannelse fra producenten.

Producentvejledninger og beregningsværktøjer

Her finder du links til vejledninger og beregningsværktøjer fra nogle af de mest anvendte producenter.

Actassi

Håndbog og Actassi Tools til bl.a. beregning af respektafstande og maksimal kabellængde.

Lan-com

Information om certificering og tjekliste før certificering.

Commscope

Kalkulationsværktøjer, herunder beregning af maksimal kabellængde ved PoE.

Øvrige sider under Særlige områder