Nye installationer
Her finder du udvalgte krav og opmærksomhedspunkter i forbindelse med udførelse af nye el-installationer. Indholdet tager udgangspunkt i installationsbekendtgørelsen samt gældende standarder og SIF Gruppens praksis.
Faglig note fra SIF Gruppen
Nedenstående er en praktisk sammenfatning af krav, som ofte giver anledning til spørgsmål i forbindelse med nye installationer.
Martin Johansen
Nye installationer - eller udført efter d. 1/7-2019
Forsyningssystemer
§28
TN-C (nulning) skal opdeles i første tavle eller fordelingspunkt.
Gælder for nye installationer.
Tavler
§29-31
§29
Foran tavler (med højde eller bredde over 100 cm) skal der være minimum 1 meter fri plads foran hele tavlen.
Vær opmærksom på, at 1 meter også gælder, hvor flere tavler er bygget sammen.
§30
Sikringer skal mærkes entydigt.
Eks.: Lys 1 må ikke længere anvendes som mærkning. Læs om opmærkning af gruppeafbrydere.
§31
Sikringer skal ligeledes mærkes med størst tilladte mærkestrøm.
RCD (fejlstrømsafbrydere)
§35
Stikkontakter op til 20 A og andre tilslutningssteder op til 32 A skal være beskyttet med en RCD på højst 30 mA.
Dette kan fraviges, hvis der er en driftsteknisk begrundelse, men det er SIK, der vurderer gyldigheden. Undtagelser bør så vidt muligt undgås. Læs mere her.
Ledere
§38-40
§38
Den faste installation skal afsluttes i en dåse, roset, afbryder, stikkontakt eller i et lukket forbindelsesrum i fastmonteret elektrisk materiel.
§39
Beskyttelsesledere SKAL være grøn/gul.
Farvekombinationen grøn/gul må KUN anvendes som beskyttelsesleder.
§40
Anvendes der beskyttende potentialudligning skal der forbindes en hovedjordklemme hvor følgende skal forbindes:
- Udligningsforbindelser til beskyttelsesformål
- Jordingsledere
- Beskyttelsesledere
Kabler i jord
§41
Kabler skal nedgraves i minimum 35 cm dybde.
Hvis kabler ligger over 70 cm, kan markeringsbånd placeres 20 cm over kablet (altså 50 cm nede).
Markeringsbånd SKAL være mærket med ELKABEL.
Hvis kabler ligger mellem 35 og 70 cm, skal der anvendes kabelbækbånd, som SKAL være markeret med ELKABEL.
Installationsstik f.eks. Wago stik til systemarmaturer
§43
Skal installeres i en kapsling, som kun kan åbnes ved hjælp af værktøj.
Skal placeres uden for normal rækkevidde:
- Mindst 2,5 meter over gulvplan
- I et bygningsrum (over nedsænket loft)
Installationsforbindelser må KUN samles og adskilles i spændingsløs tilstand.
Tilslutningssteder
§47+49-50
§47
Almindelige stikkontakter skal have en virksom beskyttelseskontakt, dog er det tilladt at installere stikkontakter hvor udtag er udført som et fladt 2-polet stik, uden jord, for tilslutning af klasse II materiel, for højst 2,5 Ampere.
Andre tilslutningssteder skal have en virksom beskyttelsesleder, medmindre der er tale om installationer som kun indeholder fastmonteret materiel af klasse II (dobbelt isoleret).
Det kunne f.eks. være en installation til spot.
§49
Klasse I materiel skal have overført beskyttelseslederen enten fra tilslutningssteder eller via en stikkontakt.
§50
Antallet af tilslutningssteder skal være tilstrækkeligt iht. det forventede antal brugsgenstande.
Tilslutningssteder skal anbringes således at unødig længde af tilledninger undgås.
Tilslutning af elektrisk materiel til den faste elektriske installation med tilledninger
§51
Tilslutning til fast installation skal ske via:
- Stikkontakt
- Fast tilslutningspunkt
- Eller lignende
Tilledning skal være trækaflastet.
Tilledning skal sluttes til den faste installation i det rum, hvor materiellet anvendes (medmindre det flyttes under brug).
Tilledninger må ikke udsættes for mekanisk, kemisk eller termisk beskadigelse.
Boliger
§53-57
§53
RCD type AC (HFI) må ikke anvendes som fejlbeskyttelse i boliger i nye installationer.
§54 stk. 3
I boliger efter 1/7-2017 skal beskyttelseslederen overføres til klasse I materiel.
§55
Beskyttelsesudstyr (tavlen) skal anbringes i den bolig det tilhører.
Beskyttelsesudstyret (tavlen) må ikke placeres højere end 2,2 meter over gulv og anbringes det under 1 meter over gulv, der skal placeres i et aflåseligt skab.
Beskyttelsesudstyret kan anbringes i andre rum, som hører med til boligen, selvom der ikke er direkte adgang fra boligen. Gælder dog ikke hvis der kun er adgang via fællesveje (trapper, gangarealer, stier eller lignende).
I institutioner med boliger for ikke-selvhjulpne (handicappede eller lignende) personer må beskyttelsesudstyret placeres udenfor boligen, dog kun hvis institutionen er døgnbemandet.
§56
Antallet af grupper i en bolig skal være lig med det samlede antal m2 divideret med 50, altså 1 gruppeafbryder pr. påbegyndt 50m2. Dog skal der minimum være 2 grupper.
Grupper hvor følgende brugsgenstande er tilsluttet, tæller IKKE med som værende en del af ovenstående grupper:
- Brugsgenstande som har et højt energiniveau over tid.
- 1 fasede brugsgenstande som har nominel strøm på mere end 6 Ampere og hvor det forventes at strømkredsen belastes i mere end 2 timer ad gangen (gælder ikke termostatstyrede brugsgenstande, men kunne f.eks. være en ladestander eller terrassevarmer).
1-, 2-, eller 3-fasede grupper regnes kun som én gruppe.
§57
I hvert rum i boligen skal der være 1 stikkontakt pr. påbegyndt 4 m² dog kræves der ikke mere end 10. Så hvis du har et rum på 50 m² kræves der ikke mere end 10 stikkontakter. Vær opmærksom på at 2,5A stik IKKE tæller som disponible stikkontakter.
I køkkenregionen skal der minimum være 3 stikkontakter, disse skal placeres hvor det er tiltænkt at der skal være transportable stikkontakttilsluttede brugsgenstande, og stikkontakterne skal være fordelt på 2 grupper.
I kogenicher skal der minimum være 1 stikkontakt som skal placeres der, hvor det er tiltænkt at der skal være transportable stikkontakttilsluttede brugsgenstande.
I WC rum og badeværelser skal der minimum være 1 stikkontakt, medmindre det er så lille at andre sikkerhedskrav udelukker anbringelse af denne.
I garager, carporte, loftrum, depotrum og lignende er der ikke krav til antal stikkontakter.
Øvrige sider under Installationsbekendtgørelsen (BEK 1082)
Midlertidige installationer
Regler for midlertidige el-installationer, fx byggestrøm og midlertidig forsyning
Eksisterende installationer
Krav ved arbejde på eksisterende el-installationer, herunder ændringer og udvidelser.
Verifikation
Krav om eftersyn, afprøvning og dokumentation før en installation tages i brug.
Drift og vedligehold
Regler og ansvar for sikker drift, vedligehold og fortsat forsvarlig brug af el-installationer.