Drift og vedligehold

Her finder du udvalgte krav og opmærksomhedspunkter i forbindelse med ændringer, udvidelser og drift af eksisterende el-installationer. Indholdet tager udgangspunkt i installationsbekendtgørelsen samt gældende praksis.

Aktiviteter på eller nær ved en elektrisk installation

§76–79

§76
Ved aktiviteter på eller nær ved en elektrisk installation skal den elektriske risiko vurderes, så arbejdet kan gennemføres sikkert.

Aktiviteter skal udføres i overensstemmelse med DS 50110-1 (drift af elektriske installationer og anlæg). Kravet om uddannelse gælder dog ikke for arbejde under spænding.

§77
Personer, der udfører arbejde på eller nær ved en elektrisk installation under spænding, skal være tilstrækkeligt kvalificerede til at undgå de farer, som elektricitet kan medføre.

§78
Personer, der udfører arbejde på eller nær ved en elektrisk installation under spænding, skal være fyldt 18 år.

Måling og fejlsøgning kan udføres af personer under uddannelse (min. 16 år), hvis de er instrueret og arbejder under opsyn af en sagkyndig* person.

§79
Personer, der arbejder på elektriske installationer under spænding, skal instrueres periodisk og i nødvendigt omfang om sikker adfærd i forbindelse med arbejdet.

* Person med relevant uddannelse og erfaring

Vedligeholdelse af elektrisk materiel

§80

Ved tilslutning af elektrisk materiel til en installation skal virksomheder eller personer, der anvender materiellet erhvervsmæssigt, sikre, at det er vedligeholdt, så det ikke udgør en fare for personer, husdyr eller ejendom.

Dette gælder bl.a. ved:

  • Arbejde hos andre end virksomheden selv
  • Udlejning af elektrisk materiel

Genindkobling af den elektriske installation

§81-83

§81
Smeltesikringer, automatsikringer eller maksimalafbrydere må kun genindkobles én gang manuelt efter overbelastning eller automatisk udkobling.

Hvis der sker gentagen udkobling, skal fejlen udbedres før ny genindkobling.

§82
Automatisk genindkobling til beskyttelse mod elektrisk stød er ikke tilladt i installationer, hvor lægmand** har adgang.

§83
Hvis der er risiko for fare eller skade ved genindkobling, skal der træffes passende forholdsregler i installationen eller det elektriske materiel.

** Person som ikke har relevant uddannelse og erfaring

Øvrige sider under Installationsbekendtgørelsen (BEK 1082)